Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Lyd der forløser

28. november - 19:00 - 21:30

Lyd der forløser – kom til meditativ lyd-ceremoni på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Gamle ritualer, meditation og lyd hjælper mod lavt selvværd, uro og stress.
I november kan du opleve et magisk univers af terapeutiske undertoner og bevidsthedsudvidende sanseoplevelser på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Psykoterapeut Maria Holm Iversen og sangerinde Signe Rasmussen vil danne rammen om en aften, hvor du vil få mulighed for at forbinde dig til dig selv og forløse dét, som står i vejen for at udfolde dit sande jeg.

Der inviteres til en aften, hvor forskellige retninger og metoder nytænkes. Det er ikke teater, det er ikke en koncert, men et rum hvor den fælles og individuelle oplevelse bliver skabt i øjeblikket.

PRAKTISK:
Hvornår: Torsdag d. 28. november 2019, kl. 19.00-21.30
Hvor: ”Ny Sal” på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Rosenørns Alle 22, 1970 Frederiksberg
Hvordan: Tilmeld dig nu – skriv en SMS til 28109996 med dit fulde navn og antal deltagere.
Det er GRATIS at deltage, men man kan donere et vilkårligt beløb via MobilePay, hvis man har lyst. Der er plads til cirka 40 deltagere.

OBS: Tilmeldingen er bindende. Donationer gives ikke retur.

OM OS:
Sangerinde Signe Rasmussen er underviser og korleder, og er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har flere års erfaring med egne kor, musikundervisning og eksperimenterende vokalmusik fra blandt andet Balkanregionen, Afrika og Norden. Signe er særlig optaget af at hjælpe mennesker med at finde deres egen lyd og at kunne synge fra et umiddelbart og ærligt sted – hvad enten det skal anvendes professionelt eller privat.
Hjemmeside: www.signerasmussen.dk

Psykoterapeut Maria Holm Iversen har mere end 10 års terapeutisk erfaring fra egen praksis på Vesterbro. Maria er specialiseret i at arbejde med mennesker, hvor angst, stress og lavt selvværd spænder ben i hverdagen. I sin praksis bruger hun metoder inspireret fra den gamle indianske Maya tradition. Det kombinerer hun med meditation og nyere terapeutiske metoder. Herunder kognitiv terapi, NLP, TFT/EFT og TRE. Hendes nytænkende tilgang til terapi er effektiv og skaber resultater. Hjemmeside: www.mariaholmiversen.com

Detaljer

Dato:
28. november
Tidspunkt:
19:00 - 21:30