Ceremoni-workshop: Fred som levevej First Peace · Second Peace · World Peace

Ceremoni-workshop: Fred som levevej
First Peace · Second Peace · World Peace
4 dage med rå natur, fred og fordybelse på Færøerne, Thorshavn
Dato: 19-22 marts 2026
Pris: 2200 kr. alt inklusivt (minus transport og rejseforsikring)
Fred er ikke noget, som sker. Fred er et bevidst og aktivt valg om en måde at være
i verden på. At leve fred handler om hvordan du responderer på livet – i tanke,
handling og adfærd.
Verden kalder på forandring, og den begynder i os selv.
I denne tredages ceremoni–workshop vil du opleve Færøernes rå og storslåede natur – med
mørke klipper, det brusende hav og de kraftfulde vinde. Gennem sansning, stilhed og
guidning vil du erfare, hvordan naturens urkraft kan støtte dig i at skabe kontakt med en
indre fred – og i at opnå en dybere forbundethed med dig selv og den verden, du er en del
af. På Ceremoni-workshoppen vil du også blive introduceret til forskellige
meditationspraksisser, enkle værktøjer og gamle ritualer, som kan hjælpe dig med at finde
ro, retning og en dybere tillid til din egen vej i livet.
Ceremoni-workshoppen er en invitation til at arbejde med First Peace (fred i dig
selv), Second Peace (fred med andre) og World Peace (fred med verden).
I First Peace vender vi opmærksomheden indad.
Vi lytter til stilheden i os selv og møder det, der længes efter at blive set og rummet.
Indre fred er det sted i dig, hvor du med fuld accept kan være med alt, som er.
I Second Peace åbner vi hjertet mod andre.
Vi øver os i at møde andre med mildhed og at lytte uden forsvar. Fred mellem
mennesker begynder i den måde, vi ser og taler til hinanden på.
I World Peace træder vi ind i et større kredsløb – et kredsløb, hvor fred ikke kun
forbinder mennesker, men alt liv på jorden.
Selv når verden synes mørk og håbløs, rummer hvert øjeblik en mulighed for forandring.
Når du vælger fred – i dine tanker, handlinger og måde at være i verden på – sætter du
positive aftryk hos dine medmennesker. At vælge fred som levevej er ikke kun en personlig
rejse – det er også et aktivt bidrag til en mere fredelig verden.
Lad vinden, havet og fjeldene blive vores læremestre
I mødet med naturens visdom husker vi, at fred begynder i os selv – og breder sig som ringe
i vandet, ud i den verden vi alle sammen er medskaber af.
Facebook: https://www.facebook.com/events/s/fred-som-levevej/1377239630396352/
Der er inkluderet:
4. dages ceremoni-workshop på gudesmukke Færøerne
Fuld forplejning og ophold på Færøernes ældste Folkehøjskole i Thorshavn
Introduktion til værktøjer og ritualer, som du kan bruge i dit eget
selvudviklingsarbejde
Introduktion til meditation og forskellige meditationsøvelser
Indre rejse, shared circles og selvudvikling
Vandreture i vild natur
Saunagus og hav-dyp
Udflugt med lokalguide til Thorshavn. Her vil du blive introduceret til Færøernes særlige og spændende kultur og historie.

